Journal

Guide — Enkle tips til pleje af dit trægulv

Et massivt trægulv giver en helt speciel fornemmelse i dit hjem, ikke kun rent visuelt, men også under fødderne. Træ har nogle egenskaber som medvirker til et varm og omfavnende stemning, samtidig med at det bidrager til et sundere indeklima. En del af os forbinder dog et trægulv med vedligeholdelse – men med denne guide vil vi vil vi gerne gøre det nemmere for dig, så dit trægulv forbliver smukt og velholdt i generationer.

Udover at vælge den rigtige træsort og overfladebehandling (se denne guide), der er tilpasset dine forhold, anbefaler vi, at du følger vores bedste tips.

1. Brug det rigtige rengøringsmiddel

En almindelig fejl, som vi ofte hører fra kunder, er, at de har rengjort deres gulv med rengøringsmidler som Ajax eller lignende. Gode produkter, bare ikke til trægulve. De gængse rengøringsmidler, du finder dagligvarebutikken, indeholder ofte blegemidler og store mængder syre. Dette tærer på trægulvets beskyttelse. Til hverdagsrengøring skal du altid bruge det anbefalede rengøringsmiddel, der hører til produktet, som gulvet er behandlet med. Til hårde voksolierede gulve bør anvendes en mild sæbe, som samtidig styrker overfladelagets membran og bevarer træets glans og dybde. Til lakerede gulve skal bruges et vandbaseret rengøringsmiddel uden syre og blegemiddel. Er du usikker kan du altid spørge os eller en fagperson. Sørg desuden altid for at bruge en spraymoppe eller almindelig moppe som ikke tidligere har været brugt med et stærkt rengøringsmiddel, da der altid vil sidde rester af dette tilbage, også selv om moppen har været rengjort efter brug. Sørg derfor altid for at starte med nye, friske redskaber.

2. Undgå pigment-, fedt- eller syrepletter

Undgå at stille krukker, som ikke er fuldstændigt glaserede, på trægulvet, da der kan slippe fugt igennem dem. F.eks. kan der fra en beton- eller lerkrukke slippe fugt igennem som kan trænge ind i trægulvet. Dette vil give sorte pigmentpletter. Er skaden allerede sket? Så lad være med at gå i panik og begynde og gnide med stærke rengøringsmidler, det gør nemlig kun pletten værre. Kontakt i stedet os så snart du opdager pletten – så sender vi midler som er beregnet til at fjerne denne type plet.

Vores gulve kan normalt godt tåle at man spilder olie eller syre på dem, men for at undgå problemer bør du altid tørre det op med det samme. Opdager du problemet for sent, er der dog også udviklet midler til at løse netop dette.

3. Det rigtige indeklima

Det er ikke kun gulvet, der har det bedst i et sundt indeklima, det gælder også for vi mennesker. Generelt i gulvbranchen anbefales en luftfugtighed på 35–65 %. I de nordiske lande i vintermånederne er det ikke ualmindeligt, at den falder til under 35 %, især i nye moderne huse, hvor vinduer og døre er helt tætte og der er et ny tog effektivt ventilationssystem. Vi kan nok alle genkende, at huden føles tør og læberne revner, når det bliver ekstra koldt og tørre. Præcis det samme kan ske med dit trægulv. En simpel måde at holde styr på dette er at købe en fugtmåler – og falder luftfugtigheden til under 35 %, sætter du en luftfugter op. Så får både du og dit trægulv det bedre.

4. Brug møbelfødder

Sidst, men ikke mindst – brug møbelfødder. På den måde undgår du unødigt slid og friktion mod dit trægulv. Ekstra praktisk er det med møbelfødder med søm, som sørger for at de ikke falder af. Der findes mange forskellige smarte træmøbelfødder, som du kan matche, uanset om du har lyse eller mørke træmøbler.